

Så er BI igen klar med Halløj-i-hallen.....24.01.2012 Søndag den 29. januar slår Billund IF dørene op til årets første Halløj i hallen. Og her vender Gruk, den store kæmper, der gerne vil tage kampen op med sværd mod de friske børn/unge, tilbage. Vi håber at rigtig mange møder op til arrangementet, hvor der bl.a. bliver mulighed for at trække i en sumodragt og dyste med kammeraterne, siger Marianne Anker, der endnu engang er tovholder. BI´s unge ledere laver denne gang konkurrence ved klatrevæggen. Se vil tage tid på klatrerne, og når formiddagen er omme, vil de kåre den hurtigste. Der vil også blive bygget en redskabsbane for de større, hvor der hele tiden sørges for udfordrende aktiviteter på vejen rund. Der skal f.eks. både springes og forceres forskellige forhindringer. I børneområdet for de mindste er der mulighed for at køre motion-racerbil, vælte kegler, skyde ting ned, gå balance og mange andre aktiviteter. Bordtennis står klar med bolde og bat, så du både kan spille rundbord ogkamp mod dine kammerater. Badminton får ekstra god plads denne søndag, og der bliver således super mulighed for at spille kamp. Som altid kan man låne ketsjere. Prisen for at deltage er som altid kun 10,- kroner
<- Tilbage til nyhedslisten |
